Akut behov for højere sikkerhed i private 5G netværk

Der er akut behov for at implementere forskellige former for cybersikkerhed for at sikre private 5G-netværk mod eventuelle angreb.

Akut behov for højere sikkerhed i private 5G netværk

Fujitsu og cybersikkerhedsvirksomheden Trend Micro har arbejdet sammen om test af sikkerheden i private 5G-netværk. De to selskaber demonstrerer effektiviteten i Trend Micros sikkerhed for privat 5G ved at simulere et smart fabriksmiljø og et operationelt Fujitsu-miljø, inden produktet bliver offentlig tilgængelig.

Fujitsu og Trend Micro sikkerhedstester private 5G netværk

Private 5G-netværk bliver katalysatoren i smarte fabrikker på globalt plan og spås at blive utrolig vigtig for netværksoperatørernes forretning i fremtiden.

Opkobling og automatisering sammenkobler fabrikkens maskiner og selskabets applikationer og forbedrer dermed produktionen og fabrikkens generelle præstation. Den udvidede IT-infrastruktur i operationel teknologi (OT)-miljøer kan dog føre til øget risiko for cyberangreb.

Se også: 5G vi ændre arbejdsmarkedet

Akut behov for høj sikkerhed

Der er derfor et akut behov for at implementere forskellige former for cybersikkerhed for at sikre de private 5G-netværk mod eventuelle angreb, lyder det fra Fujitsu og Trend Micro.

Fujitsu og Trend Micro har inkorporeret Trend Micros løsninger for 5G-sikkerhed i private 5G-netværk, der simulerer et rigtigt smart fabriksmiljø udstyret med high-definition kameraer og automatic guidede vehicles (AGV) på Fujitsu Collaboration Lab i Kawasaki i Japan.

Private 5G netværk ventes at kunne realisere det som også kaldes for Industrial Internet of Things (IIOT) eller Industry 4.0. Det dækker over den stigende industrialisering og automatering, der vil ske af fremstillingsprocesser takket være blandt andet 5G-teknologien.

Ved hjælp af 5G-teknologien network slicing kan teleselskaberne skabe virtuelle og uafhængige network med ene og samme fysiske infrastruktur. En ’slice’ til en fabrik vil for eksempel blive optimeret til at have høj pålidelighed og lav responstid, mens det måske ikke er nødvendigt med en voldsomt høj hastighed. Eller måske er ’slicen’ optimeret med ekstra høj sikkerhed. Det private 5G-netværks egenskaber kan tilpasses lige efter de egenskaber, som hver enkel virksomhed efterspørger.

Se også: Nyheder om 5G sikkerhed